De første dage efter et rygestop
Lad os slå det fast med det samme - de første dage efter et
rygestop
er ikke nemme.
Du vil sandsynligvis være rastløs og have lidt koncentrationsproblemer
- måske er du også lidt opfarende.
Rent fysisk vil du måske opleve hjertebanken, forstoppelse eller diarre.
Evt. vil du også begynde at hoste mere.
Alle symptomerne er dog positive, da de bare er tegn på, at kroppen er igang
med en udrensning af cigaretternes giftstoffer i kroppen.
Det bliver nemmere
Når det virker allermest håbløst, gælder det om at holde ud - for det bliver
nemmere.
Omkring 5. dagen vil du sikkert opleve, at din rygetrang er aftaget lidt.
Hvis du bruger
nikotinprodukter fra
Nicorette eller
Nicotinell, bør du dog stadig fortsætte med at tage dem et godt
stykke tid endnu.
Efter godt 10 dage vil cigaretrøg i omgivelserne måske endda begynde at irritere
dig - hvilket er et tydeligt tegn på, at den værste afhængighed er ved at slippe
dig.
Når der er gået et par uger, vil der sandsynligvis gå timer imellem, du tænker på
at få en smøg.
Bliv ikke overmodig
Det er nu, det gælder om at holde fast. Du tænker måske, at du er ovenpå
- men der lurer stadig mange fælder.
Kombinationen af fest og alkohol kan f.eks. en meget risikabel affære, så
længe din
rygeafvænning
ikke har varet mere end nogle uger. Skal du til fest, kan du evt. tage et
nikotinplaster på eller medbringe nogle stykker
nikotintyggegummi - så har du i det mindste ikke de fysiske abstinenser
at slås med.
Læs mere om hvordan du undgår at falde i her
på Rygestop Guiden.