Nikotinprodukter

Undgå abstinenserne og dæmp rygetrangen.

Gratis levering

Husk at leveringen er gratis ved køb for over 750 kr.

Forberedelse til dit rygestop

Den vigtigste forberedelse før et rygestop er at være mentalt klar. Det nytter ikke noget at tænke, at du burde holde op med at ryge, hvis du ikke er klar til det.

Har du bruge for nogle gode argumenter overfor dig selv, kan du bl.a. læse lidt om rygning og dit helbred her på Rygestop Guiden.

Mens du mentalt forbereder dig, kan du passende sikre dig mod de fysiske abstinenser, der kommer på grund af den manglende nikotin.

Hvis du virkelig har viljestyrke, så er en "kold tyrker" muligt - men er du som de fleste, kan du sikkert godt bruge lidt hjælp. I dag findes der en række nikotinprodukter fra Nicorette og Nicotinell, der kan tage den værste rygetrang.

De mest populære er hhv. nikontinplaster og nikotintyggegummi - men også nikotintabletter, nikotininhalator og selv nikotinnæsespray er en mulighed.

Er det en vane eller en trang?

Mange af de cigaretter du ryger, er sandsynligvis mere et spørgsmål om vane end om trang. Cigaretten efter frokost eller ved busstoppestedet - er det fordi, du har lyst til en smøg? Eller er det bare blevet en (dårlig) vane, som du ikke tænker nærmere over?

Så hvis du kigger kritisk på de situationer, hvor du tænder en cigaret, kan du allerede mindske dit forbrug væsentligt. Derved tager du i det mindste et bevidst valg, inden du tænder en cigaret.

Forbered en belønning

Hvad kunne du godt tænke dig at gøre, som du ikke har råd til i dag? Hvis det er indenfor rimelighedens grænser, vil du sandsynligvis få råd til det, hvis du kvitter smøgerne.

Stil en belønning til dig selv (og måske din familie) i udsigt, hvis du bliver røgfri. Derved har du en fantastisk motivation for at kæmpe videre, når det hele ser lidt håbløst ud.

En måde, at gøre belønningen nærværende på, er ved at lave en rygestopsparegris. Hver dag du ikke ryger, lægger du det beløb i, som du tidligere ville have brugt på smøger. Efter nogle uger har du måske til en god middag. Og efter nogle måneder er du på vej til en dejlig rejse.

Skriv dig ud af krisen

Inden du går igang med dit rygestop, kan det være en god idé at skrive dine tanker ned. Hvorfor vil du stoppe, hvad er dine forventninger, hvad bliver det sværeste osv.

Når krisen så kommer (og det gør den jo før eller siden), kan du vende tilbage til det, som du har skrevet, for lidt opmuntring og ny motivation.

Du kan også løbende skrive rygestopdagbog, hvor du helt fortroligt kan bearbejde dine op- og nedture.

Rygestop Guiden ejes og drives af Loco Media.