Myter om rygning
Min morfar røg som en skorsten og blev 97 år
Ja, ingen regler uden undtagelser. Men som udgangspunkt hænger rygning og en god
alderdom ikke sammen.
Halvdelen af dem som ryger hele livet, dør af rygning. Og rygere lever gennemsnitligt
8-10 år kortere end ikke-rygere.
Og hvad der måske er endnu vigtigere - de sidste 10 år af en rygers liv er ofte
præget af sygdom og derved stærkt forringet livskvalitet.
Hvis jeg stopper med at ryge, får jeg bare en anden usund vane
Faktisk er det sådan, at mange som holder op med at ryge, også ændrer livsstil på andre områder.
Og selvom de ikke gør det, er det svært at finde en anden vane, der er lige så usund
som rygning.
Hvis jeg stopper med at ryge, tager jeg ti kg. på
Det er rigtigt, at rygning er en måde til at holde vægten nede - men en meget usund
måde.
Og de fleste tager i gennemsnit 3-6 kg. på - og ikke 10 kg.
Du kan dog helt undgå at tage på, hvis du ændrer din livsstil en smule. Læs mere
om, hvordan du holder din vægt ved et rygestop.
Rygning hjælper mod stress
Rygning i sig selv modvirker ikke stress. Til gengæld øger ryge-abstinenser stress.
Og for at modvirke dette, skal rygerne have tilført nikotin.
Når rygerne får deres dosis nikotin, når de ned på et stressniveau, der svarer til
den mere permanente tilstand hos en ikke-ryger.
Rygere er altså pga. abstinenserne i virkeligheden mere stressede imellem cigaretterne
end ikke-rygerne.
For at undgå stress ved et rygestop, kan det være en mulighed at bruge et
nikotinprodukt
fra
Nicorette eller
Nicotinell som f.eks.
nikotintyggegummi eller
nikotinplaster.
Du kan også læse mere om, hvordan du undgår at falde
i stress-fælden (og andre fælder) her på Rygestop Guiden.
Et rygestop giver dårligt humør
Lige efter et
rygestop
vil humøret svinge meget. Men efterhånden som rygetrangen aftager, vil humøret
blive bedre.
Så i det lange løb holder det altså ikke.
Man kan sagtens være festryger
Ja, hvis du er blandt de heldige 10 %, som rent faktisk kan holde tingene adskilt.
Men 9 ud af 10 eks-rygere, som fortsætter med at ryge til fester, falder i før eller
siden.
Du kan muligvis snyde din hjerne - men kroppen lader sig ikke snyde, når den får
nikotin. Den vil have mere.
Så drop festrygningen - og læs om, hvordan du undgår
at falde i, når du er til fest.